Ny blog. Nye tanker.

Jeg er efterhånden blevet træt af denne her. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan må det lige være. Jeg sletter den ikke, da jeg gerne vil bruge den, til at se tilbage på. Men den vil ikke blive opdateret dagligt længere, da jeg har oprettet en ny. Hvis I har lyst til at følge mig der, kan I jo bare gøre det. Og hvis i ikke har, kan I jo bare lade være.

http://givinguponmyself.blogspot.com/

Jeg ved hvad hun vil sige, før hun selv gør.

Trying so hard just to hold everything together, and to be strong. Its failing. Failing like everything else has done. That's all i’ll ever do is fail. I fail at recovery and trying to get better. I fail at getting people to understand how i feel. Even failing at the simplest of things.. I fail at everything. I hardly see the point of trying anymore.

I'm meant to be trying to keep myself safe. I don’t care any more. It’s all proving too difficult. I give up.

De grå skyer hænger lavt, og lyden af regndråber, der én efter én falder, er åbenbart tegn på sommerferien.

Udsalg! Tre nye stykker tøj.

Top fra 'Topshop', til 249 kroner.

Oversize skjorte fra 'Monki', til 300 kroner.

T-shirt fra 'Monki', til 40 kroner.

Kirsebær og morgenjuice

she's not the kind of girl, who likes to tell the world, about her feelings.

I just have to take a day at a time

♥ jeg ♥ savner ♥ maja ♥

Selvom hun bare er væk i denne her weekend, savner jeg hende helt sindssygt meget. 

Vi skal ses på lørdag, og jeg er heldigvis ikke nervøs. Det virker meget rigtigt, at ses med

Maja, fordi hun ligesom er Maja, bare Maja. Søde, søde, søde Maja. Og nu vil jeg dele

en lille video med jer. I vil måske ikke forstå den, men whatever. Det er en smule internt.

Men hun er skøn.

En festlig nat, i selskab med nogle festlige børn

Det var en rigtig hyggelig aften, hjemme hos Edith. Vi grinte os i seng klokken 04:30. 

Aften var enormt mindeværdig, og alle var super søde. Det er sådan en aften,man bare

ikke kan se tilbage på, uden at smile ♥

I dag er det fredag. Jeg bliver hentet om en times tid, og skal spise brunch med min far, og hans familie. Fordi vi i den grad, har noget at fejre. Mange fra familien har jeg ikke set noget til, i over 4 år. Så jeg håber ikke, at det bliver alt for akavet. Men jeg tager derfra ved en tretiden, så jeg kan nå at komme hjem, tage et bad, skifte tøj og den slags, og så gøre mig klar til Ediths fødselsdagsfest, der starter klokken 18:00. Jeg har ikke spist noget som helst, og er heller ikke sulten. Jeg har sommerfugle i maven, og mine ben ryster. Jeg er faktisk rigtig nervøs, for at møde dem igen. Og jeg er jo også kun vant til at se min far, en gang, hver andet år, cirka. Jeg er så nervøs.

Dagens outfit!

Et kig i min notesbog.

Det er skrevet i 1/10/2010, så ikke døm på håndskriften!

Hyggelig tur i Valby, med kamera i hånden og musik i ørerne

Feeling good

Jeg vågnede ved syvtiden. Sådan er det bare, når det er ferie. Men det er faktisk fint nok, når men først er kommet op. Så er det ligesom, at man får mere ud af dagen. Og jeg hader desuden også, at sove længe.

I dag skal jeg ikke så meget. Jeg skal måske ned i Valbyparken, med nogle piger fra klassen, og inden tror jeg, hvis jeg kender dem og mig selv ret, at vi tager et smut forbi Paradis. Ja, jeg ved godt, at vi lyder tynde nu. Whatever. 

Tidligere, da jeg tændte for mit fjernsyn, var der SommerSummarum, og så er det jo sjovt, når en af drengene fra klassen bliver interviewet. Det var Hjalmar, der talte om søspejder, noget der havde noget at gøre med deres emne i programmet. Det altid sjovt at se, en man kender, i fjernsynet!

Fotoshoot med de søde, hæhæ

Dagens outfit!

ay that you love rain, but you open your umbrella when it rains. You say that you love the sun, but you find a shadow spot when the sun shines. You say that you love the wind, but you close your windows when wind blows. This is why I am afraid, you say that you love me too.

The best thing in live is finding someone who knows all of your flaws, mistakes and weaknesses and still thinks you're completely amazing!

Nothing is better, than seeing someone you love smile

Hvordan er det perfekte venskab?

Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet på Formspring. Og lige præcis det svar, har jeg altid tænkt over. Spørgsmålet inde i mit hoved lyder også præcis sådan. "Hvordan er det perfekte venskab?", jeg ved godt, at intet kan være perfekt, og alt sådan noget. Men mine bud, på det som der er tæt på perfekt venskab, er:

Når man kan diskutere, og være fuldstændig uenige, uden at komme op at skændes.

Når der kan være en langvarig tavshed, uden det er akavet.

Når man ingen fællesinteresser har, men stadig har alt mellem himmel og jord at snakke om.

Når man kan fortælle noget, uden at spekulere på, om personen vil fortælle det videre.

Når man kan lave intet, men stadig have det perfekt, bare ved personens selskab. 

Når man kan se forskellig ud, uden at kritisere. 

Der findes selvfølgelig flere grunde. Bare lige, hvad jeg kunne komme i tanke om.

Historien bag det

Det var Karla, som introducerede mig for denne fantastiske drik, på Riccos i Valby! 

Det  var snevejr udenfor, og stemningen var til at drikke noget varmt. Jeg ville selvfølgelig

have te eller kaffe, men Karla fik mig overtalt til, at købe denne her overdyre 'chai'. Jeg

tænkte, at jeg lige så godt kunne prøve det. Så jeg bestilte en chai, uden flødeskum. 

Da jeg fik den i hånden, duftede jeg med det samme til den. Duften af jul og gode tanker,

var helt fantastisk. Bare der vidste jeg, at jeg aldrig ville bestille hverken te eller kafe

længere (det gør jeg dog). Karlas øjne hvilede på mig, da jeg forsigtigt smagte. Og dér

vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg smilte bare, og sagde det smagte godt. 

Siden den dag, har jeg altid haft chai i skabet. Selvfølgelig det samme chai, som man

køber på Riccos. Her i aftes lavede jeg mig en kop. Selvom det nok er det man kan

kalde 'for varmt til vejret'. Men jeg havde bare sådan lyst!

"Jeg kender dig ikke, vel. Men du er virkelig pæn!"

Det er sikkert noget alle jer andre får at vide, hver eneste dag, af fremmede mennesker. Men det her sker meget sjældent for mig, men jeg var ude for det i dag. Personen har sikkert allerede glemt mig, men jeg tror virkelig at jeg altid vil huske det. Hun var helt enormt sød, og så sødt sagt.

Nå, men udover det søde kompliment, var min dag fremragende. Jeg tog 4a, til Femøren, med Aslak og Ea. Da vi stod af, traskede vi i hurtigt tempo hen til Amagerstrand. Solen stod direkte på os, og det var efter min mening det man kan kalde a-l-t f-o-r v-a-r-m-t. Men vi fik spist, grillet, snakket, badet og grint. Alle var glade, og det var alt i alt en super skøn dag, med en masse faktor 50 på. Så tror jeg nok også lige, at jeg håber, at jeg intet sol har fået. Jeg bliver så depri, hvis jeg har fået sol. Ea og Aslak, har stadig en vane med at mærke på mine ben. Folk tænker bare "de er syge i hovedet, de der!", men de synes at mine ben er ualmindelig bløde. Haha, så sødt.

Amagerstrand, med klassen, jordbær, godt humør og et kamera. Dagen kan umuligt blive dårlig.

 I can't go on like this forever

So I started to run, I put down the gun
Oh I'm learning to be free,
Looked up at the sky, started to fly
It feels better to be me
And you can't take nothing from me, 'cause I'm free.

Bare mig og mit webcam.

Bare glad. Hørte vidst musik.

Hundeøjne!

For Majas skyld.

 

Jeg er så træt, men der er så meget andet at lave, end lige præcis at sove.

Som at høre musik, drikke te, skrive med sine venner og ellers bare tænke. 

Jeg gider ikke sove. Aldrig nogensinde

Ida ♥

If you're skinny, you're perfect

Og så tog hun af sted, mod det vilde Roskilde

I morges, alt for tidligt, skulle jeg følge Ida til stationen, hvor hun skulle mødes med en masse venner og veninder. Jeg har lånt hende min stor Alexander Wang taske, som hun nu har proppet med vodka og sådan noget. Jeg håber at få den tilbage i nogenlunde god behold, når hun er vendt hjem. Vil nok savne hende en del, men jeg ved at hun har det skide sjovt, i det der for vilde telt, som hun nu ligger i. 

En aften med bålstemning

Jeg kom sent af sted, og smækkede døren alt for højt i, så det bragede i hele opgangen. Derefter gik jeg i rask tempo, hen imod Karlas hus. Karla, Ida og Liv holdte fest hos Karla. De havde tændt bål, som vi alle sammen sad rundt om. Det var enormt hyggeligt, og virkelig sjovt. Fik en masse komplimenter, ved ikke lige, hvad der skete for det. Og så var det vidst noget med, at ham drengen der, syntes jeg var lækker og sjov? Mega akavet. Jeg tog allerede hjem ved en tolvtiden, da jeg skulle gå hjem. Hader at gå hjem, ned ad villavejene. Og så skræmmer jeg mig selv, med al min 'Brokencyde' musik. Ea var også like "hvordan fanden kan du holde ud, at høre på sådan noget lortemusik?", men hun mener det sødt. Ligesom, når jeg fortæller hende, at hun er en taber fordi hun lytter til Justin Bieber, så ved hun også godt, at jeg synes hun er sød.

BrokeNCYDE - low
Jeg er åbenbart den eneste i verden, sammen med Charlie, der
synes, at denne her sang er overmegameget fantastisk! Det lyder så cool.

Når gamle venner, man ikke længere bryder sig om, skriver til én.

Alt for mange tårer, men med god grund.

I dag var det sidste skoledag, dagen hvor alle de små børn er lykkelige. Men syvende, ottende og niende plejer aldrig at være specielt glade. I år var det rigtig slemt. En masse fra ottende klasse skal på efterskole, lige efter sommerferien, så dem skulle vi sige farvel til først. Senere blev vi samlet nede i den store sal, hvor niende klasse fik deres afgangsbevis og en lang tale hver. Og bagefter, var der dømt krammerunde, alle krammede alle, også selvom man ikke var bedstevenner. Alle græd, sådan virkelig. Både pigerne og drengene. Det var også skide sørgeligt. Det er så forfærdeligt, at alle de børn nu ikke er der længere. Men vi aftalte stadig at ses, alle sammen. Jeg havde ikke regnet med at tude, vel. Så jeg havde taget en masse mascara på, resterne hænger stadig under øjnene. Kommer især til at savne Nanna! Hun var også grædefærdig, det var helt forfærdeligt. Jeg glæder mig ikke til, at det er min tur. Overhovede. Vil blive på skolen for evigt og altid. Det ville jeg ønske, at man kunne. Elsker jer alle, lovely Freinetskole børn!

Endnu en eftermiddag i vindueskarmen

Da solen stod klart på himlen, satte jeg mig i min vindueskarm. Jeg havde taget mit kamera med, men da jeg endelig havde sat mig ordenligt tilrette, med blyant i den ene hånd og kamera i den anden, kunne jeg mærke, at jeg manglede noget. Nemlig te. Så da jeg havde lavet min kop te, og kom tilbage, plaskregnede det ned. Jeg havde egentligt tænkt mig at tage et sommerbillede, af solen. Men dette blev så resultatet. Som i kan se, er solen på vej igen, heldigvis.

Min mors sko, som jeg snart er ejer af

She’s my closest friend. She’s everywhere where I am. Always next to me, always behind me, and always in front of me. There’s no way out. Her name is Ana. She’s the most beautiful thing, your highest hope, your worst enemy and your biggest nightmare at the same time. You’re suffering, failing and searching. Searching for beauty, love and self esteem. But all you get is hate, bones and pain. People will leave you. Your parents will leave you, your so-called friends will leave you. And then you’re on your own, with nothing but this voice inside your head, saying you have to keep going, no matter what. Her name is Ana. She lives inside my head, inside my heart and inside my stomach. She fills my heart with pain, my head with cotton wool, my eyes with tears and my stomach with emptiness.
This is not about beauty. This is not about skipping a meal. This is anorexia.

- Citeret af ukendt, inde på Tumblr. 

Ediths værk - Lilleskole Musikfestival

Og jeg er rigtig pæn, især 0:48. Nej, jeg er ej. Men den er så sød, den er!

Når jeg træder ind i min mosters lejlighed, er det sjældent uden et kamera.

This is not about beauty. This is about body language when every other language failed

 

Monsters are real, and ghosts are, too. They live inside us

and sometimes, they win.

Te og tanker

Jeg savner faktisk Bornholm.

Underligt nok. Men der var noget helt særligt over stedet vi var. Når man sad helt alene i vandkanten, med en blyant og noget papir. Bare skrev, hvad der faldt én ind. Nogen gange blev jeg forstyrret i mit skriveri, af nogen glade børn, dem jeg kalder for venner. De gav mig lov til at skrive videre, i den kolde og fredfyldte luft. De ved godt, at når jeg skriver, så hører jeg aldrig efter. Mine egne tanker råber og skriger, når jeg har en blyant i hånden. Jeg havde forresten også altid mit kamera med derned. Det var hyggeligt at fotografere, og sommetider så også få skrevet til sit billede.

Ugens sang!

Jeg er jo hende, der hører alt muligt musik. Tit bliver folk forvirret, fordi jeg hører så meget forskelligt. Så for sjov, vil jeg prøve at lave noget der hedder 'ugens sang', det er selvopdigtet, fordi jeg keder mig, og gerne vil dele min interesse for musik med jer. I denne her uge, har jeg været på Lilleskole Musikfestival. Mig, Aslak, Edith, Nanna og Rebecca har (intern joke, dette er ikke en seriøs sang), men vi har hørt "IdaAida - En klassiker", og kan nu hele sangen. Men jeg har besluttet, at det ikke skal være ugens sang, da det ikke viser noget om min musiksmag, men om min voldsomt platte og ironiske side.

 Ja, og dette bliver så ugens sang. Hørte den i vinters, hele tiden.
Jeg elsker når man mindes gamle sange. Jeg synes personligt at

den her sang er fantastisk, og faldt engang i søvn til den, hver nat.

Det er forresten Snow Patrol og Martha Wainwright, der står 

bag sangen.

Vil også have lange, tynde, knoglede og hvide ben.

Jeg er næsten lige kommet hjem fra Lilleskole Musikfestival. Optrædelsen gik fint nok, det kunne ha gået bedre. Men whatever, det var sjovt. Folk dansede og sang med, og havde det cirka lige så sjovt som vi selv havde det. Vi sov i et ret stort telt en masse af pigerne fra klassen, og Aslak. Det var enormt hyggeligt. Udover jeg sov på en træstub-ting, fuck, det var ufedt, det var. Turen derhen tog ni timer. Vildt sindssygt, men det gjorde den altså. Vi skulle til norddjurs, eller sådan noget. Både med tog, færge og så bus. Aslak optog, og jeg skal lige tjekke det igennem her i morgen, regner jeg med. Og så lige en sidste ting! Alle de piger, der rendte rundt i shorts.. Fuck, de var slanke. Sådan helt skinny, mener det! Vil også være så tynd.

Sidste indlæg, inden

Inden jeg står og ryster, hopper, skriger og venter på at jeg skal på scenen. Håber det går. I morgen alt for tidligt, skal vi mødes på Valby station. Turen tager over syv timer. Kill me. Jeg glæder mig til det tidspunkt, hvor vi endelig ankommer til stedet. Vi er de første der skal på. Vi skal åbne festivallen. Det er lyder en smule voldsomt, synes jeg. Men som sagt, håber jeg at det går. Edith og Nanna er nok også ankommet, når vi er. Så dem skal jeg helt sikkert være sammen med meget af tiden. Håber vi alle sammen kan være sammen, uden problemer. Anyway, jeg glæder mig til i morgen. Jeg skal på scenen ved en syv tiden. Kommer nok ikke til at spise hele dagen. Jeg er hjemme igen på torsdag. Så hyg jer så længe!

"Isabella, for fanden. Da jeg læste din historie, var jeg så tæt på at tude" - Aw.

All the voices singing
Skinny
All my monsters singing
Skinny
All the world singing
Skinny

The shoulder blades sticking out as if they wanted to grow wings through that skin. Little blades, she was helpless.

Birdy ♥

Birdy - Skinny love

Birdy - Shelter

Jasmine Van den Bogaerde.

Jeg har lyttet til disse to sange, i rigtig lang tid efterhånden. Og nu vil jeg lige dele dem med jer! Birdy er fra England. Hendes mor er professionel pianist, så Birdy lærte at spille på klaver, i en alder af fem år gammel. Da hun i en alder af fjorten, lavede et cover af Bon Ivers "Skinny love", blev hun så kendt, at hun fik lov til at lave musikvideo til den. Derefter opdagede flere og flere hendes talent. Hun har skrevet sange siden hun var syv år, men man har vidst endnu ikke hørt nogen af dem? En dag bliver hun nok træt af covers, og kommer ud med sit eget. Det håber jeg i hvert fald.

Dear you, don't forget to smile today. Sincerely, me

I find shelter in this way
Under cover, hide away
Can you hear when I say
I have never felt this way

Maybe I had said something that was wrong
Can I make it better with the lights turned on
Maybe I had said something that was wrong
Can I make it better with the lights turned on

Could I be, was I there
It felt so crystal in the air
I still want to drown whenever you leave
Please teach me gently how to breathe

And I’ll cross oceans like never before
So you can feel the way I feel it too
And I’ll mirror images back at you
So you can see the way I feel it too.

"Hej Isabella. Er i kommet hjem til Karla? I så fald, så godnat" "Hej mor. Ja, det er vi." Løgn, løgn, løgn.

En nat i Valby.
Jeg lyver sjældent. Jeg hader at lyve. Især overfor min mor. Måske fordi jeg godt ved, at hvis jeg siger sandheden, vil hun give mig lov til de ting jeg vil. Det hele startede i går aftes, hjemme hos Sylvester. Vi sad i hans have, spiste chips, drak juice, græd af grin, sang og talte. Vi gik fra ham af, ved omkring en tolv tiden. Næsten hele klassen. Vi var fast besluttet på, at vi ville have Ben & Jerry's. Efter vi havde fået købt vores is, tog vi hjem til Karla. Hjemme hos Karla, spiste vi vores is. Der var klokken vidst allerede halv to. Linnea var så sød. Hun havde aldrig smagt den is før. Seriøst, hun var i himlen! Og vi grinte bare så meget af hende, fordi hun var så lykkelig, af den is dér. Så kært! Mig og Linnea sov hos Karla. Jeg ved ikke lige, hvad tid vi gik i seng. Men det var simpelthen så hyggeligt. Ingen var sure, alle var glade ♥

Nyt køb, fra Urban Outfitters!

Jeg har kigget på en t-shirt/top/whatever-trøje-ting i pænt lang tid. I dag da jeg var på strøget, sammen med Monica, gik vi i Urban Outfitters. Jeg fandt den så i deres "sale" afdeling, for kun 150 kroner! Den plejer at koste 305 kroner. Så den købte jeg langt om længe. Den er pastellyserød. Ja, det lyder ret forfærdeligt. Men den er ret fin på. Den stumper på maven, og det er meningen at man skal have en sort top på indenunder, hvis man er mig.