Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet på Formspring. Og lige præcis det svar, har jeg altid tænkt over. Spørgsmålet inde i mit hoved lyder også præcis sådan. "Hvordan er det perfekte venskab?", jeg ved godt, at intet kan være perfekt, og alt sådan noget. Men mine bud, på det som der er tæt på perfekt venskab, er:
Når man kan diskutere, og være fuldstændig uenige, uden at komme op at skændes.
Når der kan være en langvarig tavshed, uden det er akavet.
Når man ingen fællesinteresser har, men stadig har alt mellem himmel og jord at snakke om.
Når man kan fortælle noget, uden at spekulere på, om personen vil fortælle det videre.
Når man kan lave intet, men stadig have det perfekt, bare ved personens selskab.
Når man kan se forskellig ud, uden at kritisere.
Der findes selvfølgelig flere grunde. Bare lige, hvad jeg kunne komme i tanke om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar